I en tid hvor fødselsraten i Danmark falder, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring, at 56 procent af de 18-39-årige kæledyrsejere mener, at en hund og kat helt eller til en vis grad kan være et alternativ til at få børn.
En ny undersøgelse udført for Agria Dyreforsikring viser en social tendens, hvor kæledyr spiller en stadig mere central rolle i danskernes liv.
Både hunde- og katteejere drager sammenligninger mellem at have et kæledyr og at have et barn. Der er dog flere katte- end hundeejere, der vurderer, at den følelsesmæssige forbindelse, de har til deres kæledyr, kan matche den, man har til et barn.
»Det faktum, at et kæledyr tilbyder ubetinget kærlighed og loyalitet, er noget, som både hunde- og katteejere fremhæver som en af de største fordele ved at have dyr. På samme måde som børn fylder også kæledyr danskernes hjem med liv og glæde ind i hjemmet og et overvældende flertal af kæledyrsejere føler, at deres kæledyr skaber et dynamisk og positivt hjemmemiljø,« forklarer Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring.
Ubetinget kærlighed og loyalitet
Både hunde- og katteejerne fremhæver, at ubetinget kærlighed og loyalitet er nogle af de største fordele ved at have et kæledyr. Desuden oplever 72 procent af hundeejerne og 75 procent af katteejerne, at deres kæledyr hjælper dem med at skabe rutiner i deres hverdag, men også at dyrenes tilstedeværelse kræver, at de tager ansvar, hvilket kan bidrage til øget sta...
ESG hører (også) hjemme på dyreklinikken, og specielt på den måske lidt oversete, sociale dagsorden er der gevinster at hente for landets veterinære arbejdspladser – for eksempel når det gælder om ...
Det hele startede med en frustreret dyrlæge. Juliana Queiroz Zardo, der arbejder med intern medicin og neurologi, brugte flere aftener hjemme på at skrive journaler, fordi hun ikke kunne nå det på ...
Det er ikke hos alle dyrearter, at dødeligheden stiger med øget alder. Og menopause er måske mere udbredt i dyreverdenen end hidtil antaget. Læs med og bliv klogere på aldring og levealder fra et b...
Med en unik kombination af ekspertise fra neurologi, sportsmedicin og fysiurgisk terapi fokuserer Viborg Dyrehospital – i samarbejde med MH SportsVet og VIPdog.dk – på helhedsorienterede løsninger,...
Den 1. marts trådte flere tiltag i kraft, der skal forbedre dyrevelfærden for grise. Tiltagene stammer fra Danmarks første dyrevelfærdsaftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik i 2024, og som nu er i fuld gang med at blive implementeret.
Snart er det forår, og temperaturen stiger – også i landets grisestalde. Men inden da stilles der krav om at bruge grisestaldenes overbrusningsanlæg med passende varighed og frekvens.
Tiltaget, der trådte i kraft 1. marts, stammer fra dyrevelfærdsaftalen ’Sammen om dyrene’ og er et af flere tiltag, der skal løfte dyrevelfærden for grise.
Foruden regelmæssig overbrusning blev der også indført krav om lokalbedøvelse forud for kastration af hangrise. Ved årsskiftet trådte desuden en afgiftsordning i kraft, der skal sikre færre kuperede grisehaler, ligesom der er indført en øget og mere målrettet dyrevelfærdskontrol i både grise- og kvægbesætninger.
»Vi har de senere år set for mange dybt kritisable billeder i medierne og rapporter om dyr, der ikke har det godt. Derfor er jeg glad for, at de her tiltag snart kommer ud i grisestaldene og gør en vigtig forskel for dyrene. Dyrevelfærd er en topprioritet for mig som minister – og et område, jeg har kæmpet for, lige siden jeg trådte ind i ministeriet første gang. Med implementeringen af tiltagene i dyrevelfærdsaftalen fra 2024 sikrer vi et markant løft af dyrevelfærden for både kæledyr og produktionsdyr. Det kommer også grisene til at mærke,« sagde Jacob Jensen (V), minister for...
Fem forskningsprojekter om heste – der blandt andet vil klarlægge brugen af antibiotika, smerteadfærd og øjensygdomme – har tilsammen modtaget to millioner svenske kroner i støtte fra Agrias Forskningsfond.
Årets projekter fokuserer på forebyggende indsatser, forbedret diagnostik og resistenskortlægning. Tre af dem skal gennemføres i Sverige, mens to er samarbejder mellem svenske og norske forskere.
Ud over de nye projekter vil 12 igangværende projekter også modtage fortsat finansiering.
Styrket viden om heste
»Sammen med vores forsikringskunder kan vi hvert år være med til at styrke viden om heste, hvilket bidrager til at fremme hestevelfærden,« siger Tine Stabell, direktør for Agria Dyreforsikring.
Hun tilføjer:
»Vi arbejder for bedre sundhed hos dyrene, optimale rammer for avlsarbejde og en større indsigt i dyrevelfærd. Det er noget, der ikke kun er vigtigt for os – men også har stor betydning for vores kunder.«
Agria Forskningsfond har tilbage i 1938 årligt bidraget med en del af Agrias præmieindtægter som forskningsmidler.
Via den svenske hesteforskningsfond, Stiftelsen Hästforskning, støttes projekter omhandlende 1) hestens sundhed, ydeevne og velfærd, 2) hestens reproduktion, avl og fodring, samt 3) hestens rolle for mennesket, samfundet og miljøet.
I 2025 har fem nye projekter modtaget støtte
• Antibiotika i hesteavl – et tveægget sværd, der truer fremtidens heste? Johanna Lindahl, Veterinærinstituttet (SVA) og Anne Margrete Urdahl, Veterinærins...
En stigning i langtidssygemeldinger på baggrund af stress, et trivselsbarometer der er for nedadgående og et ikke ubetydeligt antal unge dyrlæger og VSP´er, der efter få år vender livet i praksis r...
Kan en uopfordret ansøgning få dig forrest i køen til dit drømmejob inden for veterinærbranchen. Eller er det spild af tid?
Her får du tre gode grunde til at skrive en uopfordret ansøgning – og ...
Dyreejeres sorg over et familiedyr, der er gået bort, er miskendt, mener Tia G. B. Hansen. Hun er er ekspert i menneske-dyr-psykologi og en del af teamet bag telefontilbuddet ’Sorg over Dyr’, hvor ...
Vestjyske Dyrlæger har taget betydelige skridt mod en grønnere fremtid samtidig med, at de prioriterer medarbejdernes trivsel.
At kombinere bæredygtighed og trivsel som kerneværdier i driften af...
AI blev allemandseje i 2022, da ChatGPT blev tilgængelig for offentligheden. Siden da har det populære værktøj fået mere end 180.000.000 brugere og den ene imponerende opdatering efter den anden. Men brugen af generativ AI i virksomheder er ikke uden risici.
Af Peter Willam Fage Jørgensen - Kommunikations og marketingkonsulent
Generative AI-værktøjer som ChatGPT (OpenAI), Gemini (Google) og Perplexity bidrager med et hav af muligheder for effektivisering for virksomheder – også i veterinærbranchen.
Disse værktøjer kan øge effektiviteten og kvaliteten af klinikkens arbejde og fjerne en række kreative begrænsninger. Men det er vigtigt, at du danner rammer for brugen af AI i din virksomhed. Allerede i dag kan vi gøre ting med AI, som for fem år siden kun ville være mulige inden for science-fiction. Derfor er det nemt at blive meget imponeret og nærmest ’forført’, når man begynder at bruge teknologien. Det er dog enormt vigtigt at kende til de involverede ricisi og begrænsninger, der følger med.
Tag ejerskab over brugen af AI på din klinik
Alle virksomheder bør tage stilling til AI og indarbejde det i medarbejderhåndbøger og interne politikker. Selv hvis du ikke har implementeret AI i dine arbejdsprocesser, kan der potentielt være medarbejdere, som allerede bruger det. Derfor er det vigtigt at lave nogle retningslinjer og tage ejerskab over brugen af AI på din klinik. Du skal kort sagt få udarbejdet en AI-politik. Det er for eksempel vigtig...
