
Kursus fra E-Vet skal give dyrlæger og klinikpersonale konkrete redskaber til at bruge kunstig intelligens (AI) i hverdagen – fra bedre planlægning til styrket kommunikation med dyreejere.Den teknologiske udvikling inden for kunstig intelligens (AI) har allerede gjort sit indtog i mange brancher.Men hvordan kan AI være med til at effektivisere arbejdet i dyrlægeklinikker? Det er emnet for et nyt kursus hos E-Vet.Det handler ikke kun om at gøre arbejdet lettere – men også om at forbedre kvaliteten af patientpleje og styrke forholdet mellem klinikker og dyreejere, fortæller Peter Palshof fra E-Vet, der udbyder kurset om AI for dyreklinikker: »AI handler om at omfavne de muligheder, der er derude, og finde ud af hvad teknologien kan bruges til.På den måde kan vi skabe en klinikhverdag, der er både lettere og bedre for dyrene og deres ejere.«Peter Palshof mener, at AI for eksempel kan hjælpe med at automatisere gentagne opgaver som at udforme informationsmateriale til dyreejere, planlægge og strukturere arbejdsopgaver men også at diagnosticere.Det betyder, at personalet på klinikkerne kan fokusere mere på vigtige, menneskelige opgaver som direkte patientpleje og rådgivning.For mange dyrlæger er tanken om at integrere AI i deres daglige rutiner stadig præget af usikkerhed og tvivl.Det er noget af det, Peter Palshof og E-Vet håber at råde bod på med kurset.Deltagerne vil på kurset blive præsenteret for de nyeste AI-baserede værktøjer, specielt...

Siden 2019 har VetGruppen afholdt interne kurser og faglige træningsforløb for egne medarbejdere. Fra sommeren 2025 er dørene nu åbne for hele veterinærbranchen gennem VLEARN – et kursusunivers, de...

Opdateret viden om dermatologisk, diagnostik og behandling.På Hudklinik for hund og kat møder vi dagligt patienter med en bred vifte af hudproblemer. Nogle tilstande er velkendte og hyppigt for...

TandDyreklinikken, der i snart tyve år har været førende inden for tandbehandling af familiedyr, ændrer nu fokus til specialiseret kirurgi og styrket efteruddannelse gennem deres Education Center. ...

Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet har i august officielt åbnet Center for Veterinær Simulation, der med færdighedslaboratorier i Taastrup og på Frederiksberg giver dyr...
Patienterne kommer altid først, men synlighed på sociale medier er afgørende for at tiltrække og fastholde klienter. Små, faste rutiner kan gøre det muligt at prioritere sociale medier i en travl klinikhverdag. Af Maja Bjørnskov - Kommunikations og marketingkonsulentmit daglige arbejde med sociale medier er jeg flere gange stødt på veterinærsygeplejersker,der fortæller, at det er dem, der står med ansvaret for klinikkens sociale medier – og at de faktisk finder det spændende. Men i næsten samme åndedrag tilføjer de, at tiden til at lave indhold sjældent er der – for der er altid en operation, en konsultation eller en patient, der kræver deres hænder først. Og sådan skal det naturligvis være.Dyrene kommer altid i første række. Alligevel er det værd at stoppe op og spørge: Hvad mister vi, når synligheden på sociale medier nedprioriteres?For sociale medier er ikke bare ’nice to have’. Det er her, jeres nuværende og kommende klienter får deres første indtryk af klinikken. Det er her, de ser fagligheden, omsorgen og den personlighed, der gør netop jer til det trygge valg. Og hvis I ikke er til stede, så er det konkurrenten, der får pladsen i nyhedsfeedet. Synlighed skaber relationer Når en ejer står med en syg kat eller et spørgsmål om fodring, er det måske Google eller ChatGPT, de søger til først – men beslutningen om, hvilken klinik de vælger, er ofte allerede påvirket af det, de har set på sociale medier. Et billede af et trygt venteværelse, en lille video...

Efter næsten to årtier som blandet praksisdyrlæge har Henrik Hagbard kastet sig ud i Danmarks nyeste veterinære specialefelt: Naturplejedyr.I april i år slog Henrik Hagbard dørene op til Naturplejedyrlægen ApS, som er Danmarks første dyrlægepraksis dedikeret udelukkende til dyr i naturpleje. Efter 20 år som dyrlæge i blandet praksis på Vestsjælland har den 54-årige dyrlæge valgt at specialisere sig i et helt nyt og ofte omdiskuteret fagområde.»Med de seneste års fokus på genoprettelse af den danske natur opstod der en stadig større efterspørgsel efter dyrlægeassistance til naturplejedyr,« forklarer Henrik Hagbard.Han tog springet til selvstændighed efter at have arbejdet for en større dyrlægesammenslutning siden salget af den klinik, han var medejer af. Beslutningen var ikke kun faglig, men også personlig:»Når du er klinkleder på en større klinik, så bliver det mere og mere administration, og jeg følte, at jeg kom længere og længere væk fra det praktiske. Det havde jeg rigtig, rigtig svært ved at se mig selv i. Meget af friheden i dagligdagen forsvinder jo også, når man bliver en lille del af noget stort,« fortæller han. En usædvanlig baggrund Henrik Hagbards vej til naturplejedyr har været alt andet end traditionel. Efter sin uddannelse som dyrlæge i 1997 startede han som forsker og underviser på det daværende Hospital for Store Husdyr i syv år. Siden fulgte 20 år i blandet landpraksis på Vestsjælland med fokus på store husdyr.Men det var de mere eks...

Mens nazisterne udryddede millioner af mennesker over hele Europa og begik nogle af historiens værste krigsforbrydelser, havde de også en anden side: En fascination af og trang til at beskytte dyr....

Strategisk profilering som arbejdsplads er nøglen til at tiltrække og fastholde medarbejdere. Af kommunikationsrådgiver Frederik Bindesbøll OhstenKender du følelsen? En kvalificeret kollega ...

Calcinosis cutis ses relativt ofte på hudklinikken, og selvom det kan være en nem diagnose at stille, kan det være knapt så tilfredsstillende at behandle.Forestil dig dette: En booking i system...

Ny opgørelse viser, at den mest almindelige dødsårsag blandt katte er påkørsel i trafikken. Faktisk er påkørsler skyld i, at halvdelen af forsikrede svenske huskatte kun lever i 4,4 år – en tendens...

Der er stribevis af muligheder for initiativer omkring miljø og ledelse, som kan løfte din dyreklinik til det næste niveau til gavn for både ansatte, klienter, patienter og omverdenen… Af kommunikationsrådgiver Anders KampmannTidligere i år har jeg her på sitet og i Fagmagasinet Dyrlægen #2 skrevet om det lidt oversete S i ESG – altså Environment, Social og Governance – som flere og flere virksomheder imidlertid er ved at få øjnene op for på tværs af industrier og brancher.Men hvis jeg skal sætte det lidt på spidsen, så er der jo en årsag til, at der generelt er mere fokus på E og G, altså de miljø- og ledelsesrelaterede tiltag, en virksomhed kan kaste sig ud i for at agere mere ansvarligt internt såvel som eksternt.Det gælder også i den veterinære sektor, hvor fagfolkene om nogen har en åbenlys tilknytning til naturen gennem deres profession og det ’kald’, det ofte er at tage sig af de dyr, vi omgiver os med, om det så er i stuen eller i stalden. Grønne ambitioner rækker videre Af samme årsag er miljøet et oplagt sted at sætte ind for en dyreklinik eller -hospital, hvilket rigtig mange da også har gjort – også før ESG for alvor blev et begreb.I dag er langt de fleste klinikker nået til at affaldssortere, spare på ressourcerne og udvise generel omtanke i deres forbrugsmønster. Men der stopper ambitionerne og mulighederne ikke.Genbrug og genanvendelse vinder frem – i det omfang det er muligt i en branche med store mængder éngangsudstyr. Moderne mask...