Sandsynligvis kan Maja Allpass snart kalde sig specialdyrlæge i neurologi. Det er en titel, kun få andre dyrlæger i Danmark har. Foto: Ditte Lykke
Sandsynligvis kan Maja Allpass snart kalde sig specialdyrlæge i neurologi. Det er en titel, kun få andre dyrlæger i Danmark har. Foto: Ditte Lykke

På tærsklen til at blive specialdyrlæge

I februar 2025 rundede dyrlæge Maja Allpass en milepæl, da hun færdiggjorde sin Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet (KU). Nu står hun på tærsklen til at blive specialdyrlæge i neurologi.

Af alle de områder, en dyrlæge kan specialisere sig i, er neurologi et af de mest komplekse. For Maja Allpass, en nyuddannet Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet (KU), falder det naturligt.

Da hun i februar 2025 satte det sidste punktum i sin Master i Veterinær Neurologi fra Københavns Universitet, markerede det en milepæl, ikke kun for hendes egen karriere, men også for dansk dyrlægefag. Sandsynligvis kan hun nemlig snart kalde sig specialdyrlæge i neurologi. Det er en titel, kun få andre dyrlæger i Danmark har.

En lærerig rejse

Fra sit arbejde på AniCura Holbæk Dyrehospital brænder Maja Allpass for at hjælpe hunde og katte med neurologiske lidelser og dele sin viden med både kolleger og kæledyrsejere. Hendes vej mod at blive en af Danmarks få eksperter i veterinær neurologi begyndte i 2019.

Mens hun arbejdede i neurologisk specialservice på Universitetshospitalet for Familiedyr, begyndte hun sin masteruddannelse, Master of Companion Animal Clinical Sciences, med speciale i neurologi.

»Det lå i kortene, at det var den vej, jeg skulle gå. Jeg havde hænderne nede i de neurologiske patienter fra starten,« fortæller Maja Allpass.

I september 2021 skiftede hun til AniCura Holbæk Dyrehospital, hvor hun fortsatte sit arbejde med neurologiske patienter og sin uddannelse sideløbende med arbejdet.

Masteruddannelsen tog tid, delvist på grund af udsatte kurser. Men i februar 2025 stod hun som en del af det første hold i Danmark med speciale i neurologi. Sammen med en anden dansker og en svensker er hun således forrest i et felt, der stadig er lille, men voksende.

Nu har hun ansøgt om titlen som specialdyrlæge i neurologi, en anerkendelse fra Fødevarestyrelsen, der ud over en master, også kræver blandt andet en case log på 200 patienter, videnskabelige artikler og kursusdeltagelse.

Hvis det lykkes, bliver hun en af Danmarks få eksperter på området. For Maja Allpass handler det ikke kun om titler. Først og sidst handler det om at hjælpe flere hunde og katte med neurologiske sygdomme.

»Det er rejsen dertil, der har været lærerig. Jeg har haft de bedste neurologer fra hele verden som undervisere, og det at dokumentere mit arbejde gennem en case log har tvunget mig til at tænke dybt over patienterne,« siger hun.

»Veterinær neurologi er et håndværk, hvor man bruger sine hænder og viden om nervesystemet til at lave en neurologisk undersøgelse og finde ud af, hvor problemet er lokaliseret. Det er som detektivarbejde og er utroligt spændende,« siger Maja Allpass. Foto: Ditte Lykke.
»Veterinær neurologi er et håndværk, hvor man bruger sine hænder og viden om nervesystemet til at lave en neurologisk undersøgelse og finde ud af, hvor problemet er lokaliseret. Det er som detektivarbejde og er utroligt spændende,« siger Maja Allpass. Foto: Ditte Lykke.

Detektivarbejde

Veterinær neurologi handler som bekendt om at diagnosticere og behandle sygdomme i nervesystemet. Men hvorfor er hjernen, rygmarven og nerverne så interessant at arbejde med? For Maja Allpass er svaret klart: »Det er et håndværk, hvor man bruger sine hænder og viden om nervesystemet til at lave en neurologisk undersøgelse og finde ud af, hvor problemet er lokaliseret. Det er som detektivarbejde og er utroligt spændende.«

Nervesystemet er indkapslet i knogler som kraniet og rygsøjlen, hvilket gør det svært at undersøge direkte. Blodprøver giver sjældent svar, så dyrlægen må stole på observationer, den neurologiske undersøgelse og avancerede diagnostisk udstyr såsom
MR- og CT-scannere.

»Når det kommer til billeddiagnostik skal man vide, hvad man leder efter, ellers risikerer man at misforstå resultaterne og lave en forkert diagnose,« forklarer Maja Allpass.

De typiske patienter spænder bredt: Hunde med diskusprolapser, katte med hjernetumorer, epilepsiramte dyr eller akutte tilfælde som status epileptikus, hvor anfaldene ikke stopper.

En særlig sag fra efteråret 2024 står klart i hendes erindring: En kat med en hjernetumor, som blev opereret på KU og i dag lever videre.

»Uden den rette indsats kunne den være blevet aflivet,« siger Maja Allpass. En særlig case fra sommeren 2024 står ligeledes klar i hendes erindring: En hund der var lam i den ene side af kroppen og var blevet diagnosticeret med betændelse i rygmarven. Dette var ikke tilfældet.

Hunden havde derimod en type traumatisk diskusprolaps acute non-compressive nucleus pulposus extrusion, ANNPE), som kræver intensiv fysioterapi og ofte har en god prognose modsat betændelse i rygmarven. Hunden lever i dag med minimale følger. »Uden den rette indsats var den også blevet aflivet grundet fejldiagnosticering,« siger Maja Allpass.

Når det kommer til billeddiagnostik skal man vide, hvad man leder efter, ellers risikerer man at misforstå resultaterne og lave en forkert diagnose.«

Maja Allpass, dyrlæge, AniCura Holbæk Dyrehospital.

Vidensdeling

Neurologiske lidelser hos kæledyr er ofte alvorlige og kræver hurtig handling. Blandt de mest almindelige er rygproblemer som diskusprolapser, hvor en skive i rygsøjlen presser på nerverne og kan lamme dyret. Hjernesygdomme som tumorer eller
betændelse (for eksempel meningitis) ses også, ligesom epilepsi og perifere nerveskader.

»De akutte tilfælde, som hunde med traumatisk hjerneskade eller vedvarende anfald, er særligt udfordrende, men også givende, når man får dem igennem,« fortæller Maja Allpass.

Maja Allpass nævner et eksempel fra efteråret 2024, hvor hun behandlede en kat med en hjernetumor. Sammen med kirurger på Universitetshospitalet for Familiedyr blev tumoren fjernet, og katten lever i dag.

»Det er ikke altid kun aflivning. Nogle gange kan vi gøre noget, « understreger hun. Hun brænder for at gøre en forskel, især for de patienter, der ellers risikerer at blive overset eller aflivet.

Casen med katten ovenfor bliver i øvrigt snart til en artikel, fortæller hun. På den måde håber hun at bidrage til den faglige udvikling hos andre dyrlæger og hjælpe til bedre behandling for flere dyr.

»Jeg føler, jeg kan hjælpe en gruppe, som kan være svær for andre dyrlæger at håndtere,« siger hun.

Hendes arbejde handler ikke kun om behandling, men også om at udbrede viden, så flere dyr får den rette hjælp tidligt. Med sin sandsynligvis kommende titel som specialdyrlæge i neurologi vil Maja Allpass fortsat støtte neurologiske patienter over hele Danmark.

Hun bidrager som nævnt allerede til forskning blandt andet om meningitis hos hund, og har skrevet flere artikler om neurologisk undersøgelse, neurologiske sygdomme og cases.

»Jeg vil gerne dele viden, så flere dyrlæger kan gribe patienterne rigtigt an og vide, hvornår de skal henvise dem,« siger hun. 

Maja modtager altid gerne neurologiske henvisninger på Anicura Holbæk Dyrehospital.

Til unge dyrlægestuderende har hun et klart budskab:

»Neurologi er spændende, fordi det handler om at bruge logik og hjerne til at løse komplekse gåder. Når du finder løsningen, er det utroligt tilfredsstillende.«

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce