Skrevet af Pernille Blok Riisum – Adfærdsdyrlæge, Certified Fear Free Professionel.
Uønsket og udfordrende adfærd hos et dyr kan inddeles i tre kategorier:
- Normal adfærd
Adfærd, der er normal for dyrearten, racen eller alderen, men hvor ejeren har brug for at få råd og vejledning til at håndtere det, som opfattes uønsket. - Udfordrende – men stadig normal – adfærd
Adfærd, der er mere udfordrende men stadig normal for dyrearten, racen eller alderen, men som er mere intens og/eller udfordrende. For hunde kan det for eksempel være gøen, urinmarkering eller jagtadfærd.Udfordringerne kan opstå i de tilfælde, hvor et dyrs – eller en specifik dyreraces – normale adfærd ikke er det optimale match i forhold til ejers ønsker og forventninger. Disse tilfælde kræver
rådgivning, vejledning og adfærdsmodificerende træning og management af dagligdagsrutiner for at opnå et acceptabelt resultat for både ejers og dyrets velfærd og trivsel - Afvigende adfærd – med psykiske eller fysiske årsager til grund
eller fysiske årsager til grund Adfærd, der kan skyldes genetiske årsager, stress før, under og lige efter fødslen, mangelfuld socialisering, traumatiske oplevelser med forhøjet FAS – frygt, angst og stressniveau – eller fysiske lidelser. Disse cases er mere behandlingskrævende og har oftere en større indvirken på både ejers og dyrets trivsel. For at løse disse cases kræves først
en forventningsafstemning med ejer om, hvad der er muligt at opnå som acceptabelt resultat. Her består rådgivningen i dels at be- eller afkræfte en eventuel underliggende
fysisk lidelse som årsag til den afvigende adfærd og dels management af dagligdagen og adfærdsmodificerende træning i kombination med FAS og reducerende tiltag såsom kosttilskud, diæt eller medicin.
Observer, spørg og noter!
For at spotte et adfærdsproblem tilhørende kategori 3 er vi nødt til at have fokus på at se efter adfærdsmæssige forandringer hos vores patienter – og stille spørgsmål til ejerne omkring dagligdagen med deres kæledyr.
Hvis vi observerer en afvigende adfærd under besøg på klinikken, eller klienten beskriver en adfærd, de oplever hos deres dyr i dagligdagen, så sørg for at notere det i journalen – gerne med varighed, hyppighed, intensitet og andre karakteristika for den afvigende adfærd, så udviklingen kan følges.
Afvigende adfærd og fysiske lidelser
Samspillet mellem de fysiske lidelser og de adfærdsmæssige forandringer er et område, der får mere og mere fokus – særligt når der er tale om smerter.
Ofte er det sådan, at en forandring i dyrets adfærd er eneste symptom på en underliggende fysisk lidelse.
Derfor er en grundig anamnese og en klinisk undersøgelse, eventuelt kombineret med yderligere undersøgelser, nødvendig for at finde den rette behandlingsstrategi og tilgang til håndtering af den uønskede og afgivende adfærd, som jo både påvirker dyret og ejerens mentale velbefindende.
Der sker læring hele tiden
Selvom en afvigende adfærd, der viser sig med udadreagerende tegn fra for eksempel en hund – såsom knurren, snappen eller regulære bid – kan skyldes smerter, så det er ikke altid, at denne adfærd forsvinder, når den underliggende fysiske årsag fjernes. Der sker læring hele tiden gennem forstærkning. Hvis hunden derfor lærer, at denne adfærd kan give afstand til mennesker, kan den fortsat forekomme i situationer, hvor hunden har et forhøjet FAS-niveau, selvom smerten er væk.
Derfor er den medicinske udredning og behandling oftest nødvendig at kombinere med rådgivning omkring adfærdsmodificerende tiltag for at løse problemet tilfredsstillende for både dyr og ejer.
Spørg en kollega – henvis de komplicerede cases
Når vi står med en patient med en adfærd, som vi på klinikken ikke har det faglige personale til at håndtere, kan der med fordel henvises til en kollega, der har en faglig kompetence inden for dette
specifikke adfærdsområdet.
På grund af de mange cases med overlap imellem fysiske lidelser og afvigende adfærd – hvor FAS ofte også er en del af billedet – er det en fordel for klienten, at der er mulighed for at få rådgivning om både træningsmæssige tiltag til den adfærdsmodificerende behandling og den eventuelle støttende medicinske behandling.
Det faglige selskab DSKVE – Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi – er en forening under Den Danske Dyrlægeforening, hvor medlemmerne alle har en interesse for, viden om og beskæftigelse med adfærdsproblemer hos hunde og katte. Medlemmerne består hovedsageligtaf dyrlæger og fagveterinærsygeplejersker i familiedyrs adfærd.
På www.dskve.dk kan der findes en liste over medlemmer, der modtager henvisningspatienter.
To bøger om adfærd
- Behaviour Problems in Small Animals – Practical Advice for the Veterinary Team, Jon Bowen og Sarah Heath
- BSAVA Manual of Canine and Feline Behavioural Medicine, Debra Horwitz, Daniel Mills og Sarah Heath
