TwistPak vaccineflasker

Nye vaccineflasker gør vaccination af grise nemmere

Hvor man tidligere har givet grise vacciner ad flere omgange, er det nu blev muligt at blande vacciner uden brug af overførselskanyle. Boehringer Ingelheim har lanceret de nye TwistPak med et design, der gør det lettere for griseproducenten at spare tid ved at blande vacciner.

Når to vacciner skal blandes, skal det gøres ordentligt, mener Boehringer Ingelheim, der derfor har designet og udviklet vaccineflasken TwistPak til, at man som griseproducent hurtigere og nemmere kan blande to vacciner mod nogle af de mest hyppigt forekommende sygdomme hos grise på en sikker og hygiejnisk måde.

Det betyder, at producenten fremover kan blande vaccinerne, hvor og når det passer ind i programmet og spare tid samtidig.

»Tidligere har det krævet en overførselskanyle at blande de to vacciner,« siger Lise-Lotte Pedersen, der er Technical Manager hos Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics, og fortsætter:

»TwistPak gør denne blandingsproces mere simpel og giver samtidig stadig mulighed for at anvende vaccinerne enkeltvis. Vi er glade for, at vi med denne innovation bidrager til at lette arbejdet på staldgangen. I de mange lande, hvor TwistPak allerede er lanceret, har den været en stor succes.«

Nem blandeproces mod PCV2 og lungesyge

Udviklingen af TwistPak kommer fra ønsket om et produkt, der kan blande vaccinerne Ingelvac CircoFLEX og Ingelvac MycoFLEX, hvor førstnævnte er en vaccine mod Porcine Circovirus type 2 (PCV2), som reducerer kliniske symptomer, der er forbundet med PCV2-relaterede sygdomme.

Ingelvac MycoFLEX er en vaccine til forebyggelse mod almindelig lungesyge (også kaldet mycoplasma lungesyge), der er forårsaget af bakterien mycoplasma hyopneumoniae.

Begge sygdomme er udbredte i griseproduktionen verden over, og det betyder, at griseproducenter i hele verden indtil nu har brugt en vaccineproces, der har krævet en overførselskanyle som et ekstra step. Det har haft en negativ påvirkning på effektiviteten, som man nu kan glæde sig over, er fortid. Det tidsbesparende perspektiv i designet og udviklingen er en stor faktor for succesen.

Red Dot Design Award for innovativt design

TwistPaks design er en patenteret teknologi med en unik, hygiejnisk interlock i bunden af hver vaccineflaske, som gør, at de to vaccineflasker let kan forbindes ved at presse dem sammen og dreje en enkelt gang. Således skabes der et kammer, hvor de to vacciner blandes.

Udover den praktiske funktionalitet er vaccineflaskerne produceret med et ergonomisk og prisvindende design, som er resultatet af avancerede produktionsteknologier. Derudover er bæredygtighed også tænkt ind i udviklingen af vaccineflaskerne, der er fremstillet med genanvendelig plast.

At både teknologi, design, bæredygtighed og innovation på den måde går op i en højere enhed med TwistPak har resulteret i, at Boehringer Ingelheim i 2021 modtog en Red Dot Design Award i kategorien ’produktdesign’.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce