Dyrlægen

Agria Dyreforsikring køber Capstone og fremskynder deres internationale vækst

Kun tre måneder efter lanceringen af ​​Agria Tierversicherung i Tyskland opkøber Agria nu det irsk baserede selskab, som tilbyder forsikringer til hunde og katte i Irland og Holland.

»Jeg ser et stort potentiale for at øge niveauet af forsikrede kæledyr i Europa, og jeg er glad for, at vi nu kan yderligere accelerere vores internationale vækststrategi ved at tilføje Irland og Holland til vores aktiviteter. Vi har en ambitiøs vækstplan for Agria, og Capstone er en profitabel og velfungerende virksomhed, som passer perfekt ind i vores forretningsportefølje,« siger Tine Antvorskov, administrerende direktør hos Agria Dyreforsikring i Danmark.

Tine Antvorskov, administrerende direktør hos Agria Dyreforsikring i Danmark

For Agria sætter købet af Capstone et øjeblikkeligt kommercielt fodaftryk på det irske dyreforsikringsmarked. Agria vil stræbe efter at videreudvikle Capstone, der allerede er en meget succesfuld virksomhed, med henblik på i sidste ende at øge antallet af forsikrede kæledyr i Irland. Der er cirka 455.000 hunde og 325.000 katte i Irland med en forsikringsgrad på cirka 10 procent. Sammenlignes der med Danmark, har 64 procent af hundene og 16 procent af kattene en sygeforsikring.

»Vores overordnede mission er at skabe tryghed for kæledyr og tryghed for deres ejere ved at gøre det muligt at få adgang til kvalificeret veterinærbehandling, når det er nødvendigt,« fortsætter Tine Antvorskov.

Michael Harty, administrerende direktør for Capstone, kommenterer aftalen:

»Det er fantastiske nyheder for det irske dyreforsikringsmarked og i særdeleshed for Petinsure-kunder. Agria har en omfattende erfaring med forsikring af kæledyr, og vi er virkelig glade for at se den positive effekt Agria vil have for kæledyrsejere og i særdeleshed for kæledyrsforsikringskunder både her i Irland og i Holland.«

Om Capstone

Med hovedkontor i Cork blev firmaet Petinsure grundlagt af Capstone Financial Services Limited i 2008. Petinsure har haft en stærk vækstkurve og er i dag en af ​​de førende udbydere af kæledyrsforsikringer i Irland. I Holland opererer Capstone med navnet Zoopo, der tilbyder kæledyrsforsikring og en service til kæledyrsejere, der gør det letat administrere information om deres kæledyr.

Capstone har specialiseret sig i markedsføring, salg og administration af hunde- og katteforsikringer. Præmieindtægterne for hele 2021 udgjorde EUR 3,8 mio. Arch Insurance er i dag forsikringsgiver for Capstones forsikringsportefølje.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce