Det varmere klima giver nye udfordringer for vores kæledyr. Nye og mere modstandsdygtige flåtarter er en af udfordringerne. Ifølge 21 forskere er blandt andet uddannelse og samarbejde et vigtigt led i beskyttelsen af vores kæledyr.
MSD Animal Health afholdt for nyligt et webinar med deltagelse af 21 internationale forskere, som diskuterede, hvordan de ændrede klima- og vejrforhold vil påvirke vores kæledyr. På programmet var udbredelsen af flåter i takt med, at vejret bliver varmere i Nordeuropa. Det varmere klima giver bedre levevilkår for flåter og risiko for en invasion af nye arter af flåter, som kan bringe nye sygdomme med sig. Flåter, som under normale omstændigheder ville være døde i takt med, at vejret blev køligere, men som vil få mulighed for at overleve og formere sig.
En af disse nye flåtarter er engflåten. Den marmorerede flåt, der normalt opholder sig under sydligere himmelstrøg, kan være bærer af Babesia canis – også kaldet hundemalaria. En bakterie, der kan gøre hunde alvorligt syge. Engflåten er blot et eksempel på, hvilke udfordringer det varmere klima på sigt kan give både dyr og mennesker, og på den måde vi vil skulle beskytte vores kæledyr på.
Blandt de 21 forskere, der deltog på webinaret, var der bred enighed om, at uddannelse og samarbejde mellem forskere, dyrlæger og kæledyrsejere er helt nødvendigt, hvis vi skal lykkes med at beskytte vores kæledyr mod fremtidens flåter.
»Dyrlæger spiller en central rolle, for de skal indgå i et endnu tættere samarbejde med forskerne på området, og de skal uddanne sig yderligere. De skal ligeledes være i stand til at uddanne kæledyrsejerne i, hvordan de skal agere og beskytte deres dyr, og så skal de bruge deres egne kanaler til at kommunikere klart og tydeligt omkring problematikken,« lød det blandt andet fra Dr. Ian Wright fra Storbritannien.
Fokus på adfærd
Et andet vigtigt element i den fremtidige kamp mod flåter og deres angreb på hunde og katte er, at båndet mellem dyrlæger og ejere skal forstærkes. Ejerne skal helt automatisk henvende sig til dyrlægen, hvis de finder en flåt på deres kæledyr. Det gør de ikke i dag, og derfor er det nødvendigt, at de får information fra deres dyrlæge omkring emnet. De skal vide, at de ikke kan finde alle flåter selv.
»Ejerne skal via uddannelse lære de forskellige typer af flåter at kende, og så skal de involvere deres dyrlæge meget mere, når de finder flåter på deres kæledyr. Der skal i det hele taget være et meget tættere bånd imellem forskere, dyrlæger og kæledyrsejere,« lød det blandt andet fra professor Dr. Ute Mackenstedt fra Tyskland.
Uddannelsen og informationen skal kæledyrsejerne ligeledes bruge til at tilrette deres adfærd efter truslen fra flåter. I dag går de fleste tur med deres hund, hvor de vil i den danske natur, men det kan blive nødvendigt at tage risikoen for flåter i betragtningen, når fremtidens gåtur skal tilrettelægges.
»Det er klart, at både mennesker og dyr er mere udsatte, hvis ens livsstil udsætter en for fare, derfor kan det være en god idé ikke at bevæge sig for meget rundt i udsatte områder. Ejerne bør ligeledes overveje, hvor meget de flytter deres kæledyr over grænsen. For i takt med at der kommer flere og flere kæledyr, og de bevæger sig frit over de åbne grænser, så kan vi hurtigt miste kontrollen. Så folk skal kende til de forholdsregler, de skal tage, og her skal dyrlægen igen på banen,« lød det fra forskerne.
