29.03.2021: Novasoft går med i Nordhealth | DYRLÆGEN.nu

Novasoft går med i Nordhealth

Novasoft er nu en del af Nordhealth. Denne beslutning er truffet for at sikre Novasofts kunder den bedst mulige it-løsning i fremtiden.

Tempoet i den tekniske udvikling er højt. Dyrlægebranchen er ingen undtagelse. At følge den tekniske udvikling i et nationalt baseret dyrlægesystem er vanskeligt. Derfor glæder Novasoft os til en fremtid med Nordhealth.

Nordhealth, der har hovedkontor i Finland, udvikler det internetbaserede dyrlægesystem, Provet Cloud. Systemet er allerede det mest anvendte i Norden, og det svenske Trofast-system og de norske systemer Sanimalis og Vetserve er også gået med i Nordhealth og er i gang med konvertering til Provet Cloud.

 

Lancering af det danske Provet Cloud System

Nordhealth er i gang med sammenligning af funktionerne i Provet Cloud kontra Vetvision. Herefter tilpasses Provet Cloud til det danske marked. Det er vigtigt for it-virksomheden, at kunderne får de funktioner, de kender og er glade for i Vetvision. Derudover får de alle de nye spændende muligheder, som Provet Cloud kan tilbyde.

Inden årets udgang forventer Nordhealth at kunne oplyse en eksakt dato for frigivelse af den første danske version.

Vetvision vil blive vedligeholdt og serviceret i flere år fremover. Nordhealth arbejder for at skabe en god proces, hvor de sammen med deres kunder finder et tidspunkt for, hvornår skiftet til Provet Cloud kan ske.

Der er  mange praksis, som skal skifte over de kommende år, og Novasoft’s medarbejderstab vil blive udvidet for at sikre, at dette kan håndteres på bedste vis.

 

Fakta

  • Novasoft A/S bliver et helejet datterselskab i Nordhealth. Selskabet fortsætter under Jørgen Peter Svendsens ledelse.
  • Nordhealth leverer it-løsninger til dyrlæger og humane terapeuter. I gruppen arbejder 140 personer. Udgangspunktet er Norden, men selskabet er godt på vej i resten af Verden.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce