27.10.2020: VETgruppen har fået Nordjylland på Danmarkskortet | DYRLÆGEN
Dyrlægerne i Lendum bliver en del af en ny landsdækkende kæde, VETgruppen A/S. På billedet er medarbejderne samlet med en del af VETgruppens ledelse.

VetGruppen har fået Nordjylland på Danmarkskortet

Dyrlægerne i Lendum er trådt ind som den 13. klinik i sammenslutningen af danske dyreklinikker.

Nordjylland er kommet på VetGruppens Danmarkskort over kædens dyreklinikker og -hospitaler.

Dyrlægerne i Lendum, der ligger mellem Hjørring og Frederikshavn, er trådt ind som den 13. klinik i den nye sammenslutning af danske dyreklinikker.

Dyrlægerne Jytte Frankmar og Eva Biehl har sammen stået i spidsen for den nordjyske klinik i mere end 25 år. I dag tegner familiedyr sig for godt halvdelen af aktiviteterne, mens behandling af heste og kvæg udgør den anden halvdel. Klinikken beskæftiger i alt fem dyrlæger og fire øvrige medarbejdere. Den udvikling kan nu fortsætte som en del af VetGruppen A/S.

»Med aftalen har vi fremtidssikret klinikken og vores arbejdsplads gennem mange år. Vi har altid prioriteret en løbende efteruddannelse højt, og det nye netværk i VetGruppen åbner helt andre perspektiver i forhold til at dygtiggøre os yderligere. Det er et stort plus. Samtidig bliver vi en del af et landsdækkende netværk af kolleger, der styrker vores faglige kompetencer yderligere,« siger dyrlæge Jytte Frankmar, der kom til klinikken i 1979 og været medejer siden 1981.

Jytte Frankmar og Eva Biehl, der har været medejer siden 1995, fortsætter som klinikledere og glæder sig over at være blevet en del af en landsdækkende kæde af dyrehospitaler- og klinikker.

 

Aktiviteter på to adresser

Dyrlægerne i Lendum har aktiviteter på to adresser. Smådyrsklinikken har til huse på Ulvmosevej 9 i Lendum i samme ejendom, som dyrlæge Kurt Hildebrandt grundlagde klinikken i tilbage i 1965. Ejendommen er dog siden blevet udvidet flere gange, mens hesteafdelingen ligger på Kammervej 90 og har mulighed for blandt andet opstaldning i forbindelse med diverse undersøgelser.

Foruden Dyrlægerne i Lendum ejer VetGruppen A/S klinikker på Frederiksberg i København, i Valby, Birkerød, Hundested, Kalundborg, Gørlev, Sorø, Odense, Aabenraa og Tønder.

Læs mere om Dyrlægerne i Lendum.

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce