Vigtigheden og interessen for en korrekt fosfortildeling til slagtegrise er stor, da for lidt fosfor kan gå ud over grisenes produktion, sundhed og velfærd, mens et overskud kan ende i vandmiljøet. Derfor kan resultaterne af nye studier fra Aarhus Universitet hjælpe til at finde det helt rigtige niveau for fosfortildeling.
Fosfor er essentielt for at opbygge og vedligeholde et sundt og stærkt skelet. I knoglerne sker der til stadighed en opbygning (aflejring) og resorption (mobilisering) af mineraler. Det er balancen mellem de to procestyper, der sikrer vækst og styrke af knoglerne. De to processer er naturgivne og sikrer sunde og holdbare knogler, som er tilpas mineraliserede og også er tilpas ”elastiske”. Hvis der aflejres for meget fosfor og calcium, bliver knoglerne for stive og mister deres elasticitet med større risiko for brud.
Nu har studier ved Aarhus Universitet vist, at udskillelsen af stoffer (metabolitter) forbundet med knoglestofskiftet kan være nyttige som biologiske markører for, om grise får tilstrækkeligt fosfor-tilskud i foderet. Det skriver Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitets website.
Løbende undersøgelse af fosforniveau
Traditionelt har metoderne til at måle knoglernes brudstyrke og mineralindhold først kunnet gennemføres, når grisene blev slagtet. Det bidrager derfor kun til et statisk billede af knoglernes tilstand.
Men nu har en gruppe forskere ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet i Foulum, undersøgt muligheden for at måle på knoglernes stofskifte på levende grise og dermed opnå et mere dynamisk billede af tilstanden i knoglevævet i løbet af grisenes vækstperiode.
Undersøgelsen har fokuseret på, om fodring af slagtegrise med fosfor-niveauer i foderet, som lå både under og over grisenes forventede behov, påvirkede grisenes udskillelse af metabolitter i serum (fra knogledannelse) og metabolitter i urin (fra resorptionsprocessen). Hypotesen var, at metabolitterne, som dannes i forbindelse med aflejring og resorption af fosfor i knoglerne, kunne være nyttige indikatorer til optimering af grisenes fosfortildeling og til at fastslå eventuel under- eller overforsyning med fosfor.
Målet med undersøgelsen er i sidste ende at skabe testmetoder til brug i praksis, til at sikre, at grise får tilstrækkeligt fosfor tilpasset deres behov i hele vækstperioden.
Fodringsforsøg med slagtegrise
I forsøget indgik sogrise (polte) med tre grise fra seks forskellige kuld. De tre søskende blev tilfældigt fordelt ud på følgende tre behandlinger:
- Lavt P (LP) – 4,2 g fosfor/kg tørstof (eksperimentelt målt fordøjelighed af fosfor 1,5 g /kg tørstof)
- Medium P (MP) – 6,5 g fosfor/kg tørstof (målt fordøjelighed af fosfor 3,1 g /kg tørstof)
- Højt P (HP) – 8,6 g fosfor/kg tørstof (målt fordøjelighed af fosfor 4,9 g /kg tørstof)
Grisene blev fodret med et basisfoder indeholdende byg, hvede og sojaskrå efter de aktuelle danske anbefalinger til slagtegrise (45-110 kg) – på nær fosfor og calcium. Urin og blodprøver blev indsamlet, da grisene vejede henholdsvis 40, 70 og 110 kg, og knogleprøver blev taget ved slagtning.
Effekten af fosforindholdet i foderet blev målt på knoglestofskiftet i form af koncentrationen i serum samt udskillelsen af metabolitter fra knoglestofskiftet via urinen. Serum blev analyseret for blandt andet osteocalcin (OC), bone alkaline phosphatase (BAP) og C-terminal telopeptider af type I collagen (CTX-I). Urin blev analyseret for forskellige biokemiske metabolitter, for eksempel pyridinolin (PYD), deoxypyridinolin (DPD) og CTX-I fra knoglenedbrydningsprocesserne.
Nyttige markører til bestemmelse af fosforstatus
Konklusionerne på undersøgelsen viser, at knogledannelses- og resorptionsmetabolitterne var påvirket af fosfortildelingen med foderet, og udskillelsen af alle metabolitter i serum blev øget på nær OC, som faldt, som respons på LP-fodringen allerede efter to uger med lavt fosfor i foderet. Tilsvarende sås der en stigning i udskillelsen af metabolitter i urin hos LP-gruppen i forhold til MP- og HP-grupperne.
Det konkluderes, at OC, BAP og CTX-I i serum viste sig nyttige til at undersøge, om slagtegrise får tilstrækkeligt fosfor i foderet. Endvidere er knogleresorptionsmetabolitter i urin fundet egnede til undersøgelse af fosforstatus. Analyser af især PYD, DPD og CTX-I er de mest relevante markører – dels på grund af deres knoglespecificitet, og dels da disse metabolitter var negativt korrelerede med indholdet af BMD, BMC, aske, calcium og fosfor i knoglerne ved slagtning. Det vurderes, at DPD kan være den mest relevante markør til vurdering og fastlæggelse af fosforbehov over længere tid.
Perspektivet er, at der udvikles egnede, hurtige testmetoder, der kan bruges i praksis af landmænd og dyrlæger. Det vil kræve et udviklingsarbejde, som kobler fysiologi og teknologi sammen, før sådanne tests kan tages i anvendelse i praksis. Indtil nu kan prøverne kun analyseres for de nævnte metabolitter i forskningslaboratorier.
Læs mere hos Aarhus Universitet.
