BARF kan indeholde patogene bakterier. Disse bakterier er ikke blot til fare for dyret, men kan potentielt være til fare for både ejeren og andre medlemmer af husstanden.
Det bliver mere og mere populært at fodre sin hund eller kat med uforarbejdet foder, herunder råt kød og ben. Princippet kaldes Bones And Raw Food (BARF), og deler samme overbevisning som raw food.
Tankerne bag BARF er, at dyr bør spise det, de oprindeligt er skabt til – altså råt kød. Skiftet fra forarbejdet foder til uforarbejdet foder er drevet af ejernes opfattelse af de sundhedsmæssige fordele ved BARF og en spirende mistillid til industrielt produceret dyrefoder.
Et nyt britisk studie vider dog, at BARF medfører nogle alvorlige risici for både dyr og ejer.
Spredning af patogene bakterier
Uforarbejdet dyrefoder på markedet indeholder tre gange så mange patogene bakterier som uforarbejdet menneskefoder. Studiet viser, at forskere ved flere lejligheder har fundet antibiotikaresistente E. coli-bakterier i BARF-produkter. Ligeledes er der fundet listeriabakterier og salmonellabakterier i det populære foder.
Opdagelsen får forskere til at advare om, at BARF udgør en risiko for både dyr og ejer. Selvom dyret, der bliver fodret med BARF, ikke nødvendigvis bliver syg af foderet, kan det blive bærer af sygdommen og derfor udgøre en smitterisiko for mennesker.
Studiet anbefaler, at dyrefoder bliver varmebehandler – ligesom man ville varmebehandle kød til eget forbrug. De patogene bakterier dør, når de bliver opvarmet. Når bakterierne nedfryses, går de blot i dvale, og man eliminerer derfor ikke smittefare ved nedfrysning.
Du kan læse resten af studiet her.