Misinformationer og fejlagtige overbevisninger om nødvendigheden af vaccination kan i værste fald koste liv. En stigende tøven over for vaccination i Europa kan give anledning til fremkomst af dødelige sygdomme – ikke alene hos kæledyr, men også hos mennesker.
Det er problematisk, når der blandt dyrlæger i Europa rapporteres en stigende tøven over for vaccination. Britiske dyrlæger har fra 2011 til 2017 oplevet et fald i vaccinationsraten på syv procent for både katte og hunde. Vaccinationsraten falder i disse år til et faretruende lavt niveau. Det anbefales, at vaccinationsdækningen skal ligge på minimum 70 procent for at opnå besætningsimmunitet.
Faldende vaccinationsrate
Den faldende vaccinationsrate betyder, at kæledyr i Europa igen kan være i risikogruppen for at blive udsat smertefulde og dødelige sygdomme fra nabolande, hvor disse sygdomme ikke er under kontrol.
»Vi ved, at der hvert år dør omkring 60.000 personer af rabies i andre dele af verden. Størstedelen af disse dødsfald skyldes smitten fra hunde, og derfor er alvorligt, når vaccinationsraten i Europa falder for hvert år. Vaccinationer er et yderst succesfuldt værktøj til forebyggelse af sygdomme hos både dyr og mennesker. De mange misinformationer om vaccinationer, og hvordan de virker, kan betyde, at vi i Europa igen kan blive truet af dødelige sygdomme i fremtiden,« fortæller sekretærgeneral hos AnimalhealthEurope Roxane Feller.
Europa i risikozonen
Det skal her understreges, at langt de fleste kæledyrsejere er bevidste om vigtigheden af vaccination og følger dyrlægernes råd. Alligevel ser vi i disse år, at spredningen af misinformationer, ikke-ekspert indflydelse og fremkomsten af homøpatiske behandlinger medvirker til en konstant faldende vaccinationsrate i Europa.
»Vi må ikke lade os narre af sygdomme, der ikke længere anses som en trussel i Europa. Vi er kun fri for disse sygdomme takket være vaccinationer,« pointerer administrerende direktør hos Federation of Veterinarians of Europe Rafael Laguens og fortsætter »Kæledyr er en del af familien. At eje dem er et enormt ansvar, og det er afgørende at sørge for ordentlig sundhedspleje. Vaccination er et af de mest effektive værktøjer til at forebygge livstruende sygdomme. Du må aldrig forsømme dit årlige besøg hos dyrlægen, og du skal følge dyrlægens anvisninger, hvis du vil holde alvorlige sygdomme for døren.«
Det er dit ansvar som dyrlæge at holde dig up to date med den nyeste viden om vaccinationer. I Europa har vaccinationerne haft succes med at kontrollere en lang række alvorlige sygdomme – men det er fortsat vigtigt, at vi ikke begynder at hvile på laurbærrene.
»Ligesom at du ikke ville demontere oversvømmelsesforsvaret, blot fordi det ikke regner, må vi ikke stoppe med at vaccinere, fordi vi fejlagtigt tror, at sygdommen er forsvundet.«
FECAVA pressemeddelelse: